Hej piger!
Vi er en flok musikere som meget gerne vil vise jer hvordan man laver gode popsange, leger med lyde og lader musikken flyde, så den løfter taget og ender et sted i universet!
Vi synes det er sjovest at spille musik sammen, så er du pige eller non-binær mellem 12 – 18 år og vild med musik, så meld dig til pigebeat og spørg dine venner om de ikke også gerne vil med. Kærlig hilsen, pigeBEAT
OBS: Alle pladser er optaget!
Vi har nået vores max-kapacitet på PigeBeat 2024. Vi har derfor åbnet op for en venteliste man kan melde sig på. Så kontakter vi dig hvis der kommer afbud og bliver ledige pladser.
Hvad er pigeBEAT?
pigeBEAT Bootcamp er et innovativt musik- og kompositionsprojekt, der finder sted i Grobund Bandakademi i Aarhus en gang om året. Projektet har til formål, at få piger og nonbinære i alderen 12-18 år, til at spille i bands og at øge deres interesse for rytmisk musik. Det er derudover vigtigt for os at skabe et trygt rum, hvor man kan få lov til at udvikle sine musikalske evner i samspil med andre.
Hvad skal du have med?
Du skal selv huske frokost og drikkelse til mandag, tirsdag og onsdag. Om tirsdagen serverer pigeBEAT aftensmad.
Har du et yndlingsinstrument, så tag det meget gerne med. Alle musiklokalerne er fuldt udstyret med instrumenter, men det er altid sjovere at spille på ens eget.
Tidsplan pigeBEAT 2024
Mandag d. 25. marts kl 10.00 – 17.00
Bandsammenspil, komposition, hygge og koncert med banddoktorer.
Tirsdag d. 26. marts kl 10.00 – 20.00
Bandsammenspil, komposition, artist-talk, fællesspisning, musik-jam og hygge.
Onsdag d. 27. marts kl 10.00 – 16.00
Bandsammenspil, koncert, afrunding og hygge.
pigeBEAT 2024 foregår i Grobund Bandakademi
MONORAMA
Tomsagervej 25
8230 Åbyhøj
Praktisk info
pigeBEAT foregår over tre dage i påskeferien d. 25.-27. marts 2024. Vi skal i løbet af de tre dage spille sammen, skrive musik, hygge, jamme og meget mere.
På bootcampen vil der være dygtige banddoktorer, som vil vise dig og de andre, hvordan man kan skrive musik og hurtigt får det til at lyde godt sammen. Du får oplevelsen af at spille i et band og du vil også få mulighed for at spille på andre instrumenter end dit hovedinstrument, såsom trommesæt, elbas, elguitar med mere.
På pigeBEAT vil vi sørge for, så vidt det er muligt, at du er på hold med andre i samme alder.
Tilmelding og kontakt
I år er pigeBEAT et gratis tilbud, så alt du skal gøre for at tilmelde dig, er at udfylde formularen herunder.
Der vil dog være et gebyr på 500 kr, hvis du udebliver fra campen uden at melde afbud.
Tilmeldingsfristen er d. 11. marts
Spørgsmål til tilmelding og kontakt generelt
Projektledere: Stine Nyløkke & Ellen Yde Kjær
TLf: 50401280 / 27143063
sns0805@live.dk / ellen@ydekjaer.dk
Kontaktpersoner under campen:
Afvikler: Stine Drejer
TLF: 22411661
Banddoktorer 2024
Methea Rydahl
Hej derude! Jeg hedder Methea Skou Rydahl og er 22 år gammel. Jeg er sanger, sangskriver, producer og guitarist. Jeg elsker at være skabende - specielt sammen med andre. De sidste mange år har jeg brugt på at udforske genrer og spille i mange forskellige konstellationer i det århusianske musikmiljø. Her har jeg blandt eksperimenteret med neo-soul, techno, jazz, bigband, latin, r’n’b og pop. Til daglig går jeg på MGK-Ø og nyder at nørde og nørkle med musik. Jeg synes at der opstår et helt unikt fællesskab, når man spiller og skaber musik sammen - det er faktisk det fedeste i hele verden. Det glæder jeg mig til at dele med jer!
Jasmin Johannesen
Hej! Jeg hedder Jasmin og er 19 år gammel. Jeg går på Århus Katedralskole i 3g på musik og matematik linjen. Jeg har spillet musik siden jeg var lille og elsker det stadig! Her er det klaveret og saxofonen jeg er faldet mest for. Jeg har bevæget mig lidt rundt omkring i musikverdenen, både fra jazzorkestre, bigbands og mindre originale bands, men generelt elsker jeg at lege og kreere noget lækkert musik sammen med andre, både originalt og uoriginalt. Jeg er derfor super spændt på og glæder mig utroligt meget til at være banddoktor til pigeBEAT!
Stine Nyløkke Stengaard
Hej! Jeg hedder Stine Nyløkke Stengaard. For mig giver musik virkelig mening, når jeg spiller med andre. Det gør jeg i øjeblikket som pianist og sanger i jazz/pop-kvartetten Havehuset og som sanger og sangskriver i Pater. I Havehuset leger jeg med at lave samples og elektroniske lyde, der kan blande sig med vores akustiske udtryk. Pater fungerer som talerør, hvor vi som band kan sætte ord og musik til følelser og oplevelser, der normalt ikke bliver talt om. Jeg tror på, at vi skal turde dele det grimme. Derfor skriver jeg sange om det, jeg ellers er bange for at sige højt. Det bandrum, hvor man i fællesskab skaber musikken, fylder i begge projekter og er en grundsten for mig. Jeg har bevæget mig i musikmiljøet i Aarhus i mange år. I Grobund, på Frontsession, på MGK og er nu konservatoriestuderende. Jeg glæder mig til at være en del af Pige-beat og opfinde ny musik med jer!
Ellen Kjær
Hej! Mit navn er Ellen. Jeg har de sidste mange år spillet i det aarhusianske musikmiljø, været en del af mange forskellige bands og orkestre, der spænder fra jazz og fri improvisation til alternativ pop/rock. Lige nu spiller jeg i Havehuset Kvartet, som sanger og saxofonist og i Pater som saxofonist. Når jeg skriver musik, er det oftest med udgangspunkt i fri improvisation, med stemmen eller saxofonen. Jeg elsker at lege med lyde, finde sjove måder at spille på og udforske stemninger. Jeg synes det fede er at fange det umiddelbare i musikken og bruge det til at færdiggøre kompositioner og sange. Jeg var med på sidste års PigeBeat - det var helt fantastisk! Jeg glæder mig til at møde jer og lave noget fed musik og ikke mindst have det mega sjovt!
Nanna Hamborg
Jeg hedder Nanna og glæder mig sådan til at være banddoktor på PigeBEAT ‘24.
Jeg spiller trækbasun til hverdag og er altid klar på at skrive noget fed musik.
Det bliver mega fedt!
Hannah Vingeborg Eklund
Hej med jer! Jeg hedder Hannah, er 23 år og spiller klaver. Jeg var med til at lave pigebeat sidste år, og jeg glæder mig så meget til at gøre det igen!
Til daglig studerer jeg på musikkonservatoriet og spiller i en række forskellige bands, bla. Vingborg/Valencia. Fælles for det hele er, at jeg godt kan lide at lave nærværende musik - det kan være i alle genrer!
Jeg glæder mig til at møde jer, lave musik med jer og hygge en masse!
Knus Hannah!